Specialpædagogisk konsulent team planlægger en skræddersyet læringsplan for en indsats i Aarhus

Bliv SPPM medarbejder

Søger du job inden for specialpædagogik?

Specialpædagogisk Mandskab ApS leder efter kompetente og dedikerede socialfaglige medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel inden for det specialpædagogiske område. Vi tilbyder en karriere inden for dette vitale felt, hvor du bliver en del af vores dynamiske og støttende team, der arbejder med hjerte og sjæl for at hjælpe dem, der har mest brug for det.

Vi elsker vores arbejde. Det bør du også!

Det er fantastisk at arbejde et sted, hvor du indser dit virkelige potentiale. Men det er endnu bedre at hjælpe andre mennesker med at realisere deres. Lyder det som noget for dig? Bliv en del af Specialpædagogisk Mandskab og hjælp andre mennesker tilbage til livet.

Hvad vi forventer af dig

  • Som udgangspunkt sender vi kun erfarne medarbejdere ud, men vi værdsætter til gengæld mange forskellige faggrupper, da vi tror på tværfagligheden som en del af en succesfuld løsning.

  • Du skal, ligesom os, have et oprigtigt ønske om at gøre en forskel.

  • Du skal tænke langsigtet og være holdspiller.

  • I balance med dig selv under vanskelige situationer - du skal kunne tage over, hvor andre udfordres.

  • Kan fremvise ren børne- og straffeattest.

Send os gerne en uopfordret ansøgning samt CV, og vi vil indkalde dig til en personlig samtale.

Udtalelse om SPPM af Jakob Jørgensen

Jakob Jørgensen fortæller

At arbejde for SPPM er virkelig en mulighed for at lære samt kunne udvikle sig igennem hele livet.

Som ansat ved SPPM sætter jeg særligt pris på den ordentlighed som er gennemgående i hele firmaet. Der ligges er stort arbejde i at matche kunden/borgeren med medarbejderen. Det giver en tryghed for alle og sikrer en høj faglig kvalitet. Så ved man også som medarbejder, at når man overtager fra en anden kollega, er tingene 100% i orden, og man kan derfor, under de bedste forudsætninger, koncentrere sig om at borgerens trivsel og behov er i absolut fokus.

Vi er et forholdsvis lille team, med en bred uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund.

Vi kender hinanden og hinandens styrker. Det drager vi rigtig god nytte af, i form af faglig sparring. Man ved altid hvem man kan ringe til, hvis man har en situation eller problemstilling man gerne lige vil have vendt. Morten og Nicolai har en ekstremt professionel men også meget menneskelig tilgang til både samarbejdspartnere og medarbejdere. Man skal ikke tale med dem i mange minutter før man ved at man er i trygge hænder.

Jeg elsker de mangeartede og meget forskellige opgaver vi løser. Den ene dag kan jeg yde tryghed for en personalegruppe og borgergruppe pga uhensigtsmæssig eller udafreagerende adfærd og den næste dag kan jeg yde bostøtte med alt hvad det indebærer. Uanset hvad opgaven lyder på, er det givende for mig, at kunne få lov til at give af mig selv hver dag og skabe værdi for andre mennesker.